Fordele ved en luft til vand-varmepumpe
Varme er essentielt i et hjem, men der findes forskellige måder, hvorpå du kan varme din bolig op.
En af dem er i form af en luft til vand-varmepumpe.
Vælger du luft til vand, får du en af de mest effektive opvarmningsformer til dit hus.
Varmepumpen fungerer ved at bruge varmeenergien i udeluften til at producere rumvarme samt varmt brugsvand.
En ventilator i udedelen suger udeluften gennem en varmeveksler, der producerer varme.
Ved hjælp af varmevekslere og et kølemiddel er luft til vand i stand til at producere varme ved en udetemperatur helt ned til -20°C.
Der er en lang række fordele ved at vælge luft til vand:
- Pumpen er økonomisk attraktiv. Du kan gøre store besparelser på dine varmeudgifter ved at skifte fra olie eller naturgas.
- Du støtter den grønne omstilling, da en varmepumpe er mere miljøvenlig end opvarmning med olie eller gas.
- Pumpen bruger strøm for at virke, men den leverer omkring 3-4 kWh for hver kWh el, den forbruger.
- Pumpen kræver ingen vedligeholdelse udover et årligt servicetjek.
Her hos Aarhus VVS er vi eksperter i moderne varmekildeløsninger, og vi sørger for kompetent faglig rådgivning samt montering af varmepumper for vores kunder i Aarhus og omegn.
Hvilke former for varmepumper er der?
Der findes i alt 3 former for varmepumper:
- Luft til vand
- Luft til luft
- Jordvarme